Her er opskriften på den anden af de fire små figurer - Snemanden. Han er en rigtig cool fyr, der smelter alles hjerter, selvom han er kold som is ;)
Hæklet snemand
Materialer:
1 hæklenål 2,5 mm
Almindeligt bomuldsgarn med en løbelængde på 165 – 170/50 gram i hvidt + lidt rester til hat og halstørklæde
4 små sorte perler 4mm til øjne og til snemandens ”knapper”
Lidt orange filt til næse
Et plastiklåg fra en bøtte skyr eller lignende (skal bruges til bunden)
Lidt sort garn/broderitråd til munden og sytråd til at sy øjnene, næsen, ”knapperne” og hatten fast med
Lidt fyld
Der er i opskriften brugt følgende masker og forkortelser:
- Omg. = omgang
- lm= luftmaske
- fm = fastmaske
1. omg. Start med at lave en magisk ring og hækl 6 fm i ringen
2. omg. 2 fm i hver maske omgangen ud = 12 masker i alt
3. omg. * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 i alt
4. omg. * 2 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 24 i alt
5. omg. = 24 fm der hækles i bageste led
6. – 18 omg. = 24 fm (13 omgange)
Klip en cirkel i plast, der passer til bunden. Jeg har brugt en 2 krone som skabelon/til at tegne efter. Placer plastcirklen i bunden og kom lidt fyld i inden, der hækles videre.
Husk at få fyldt figuren godt op efterhånden og inden hullet bliver for lille tilsidst
19. – 25.omg. = 24 fm (7 omgange )
26. omg. * 2 fm, 2 fm sammen * x 6 = 18 i alt
27. omg. * 1 fm, 2 fm sammen * x 6 = 12 masker i alt
28. omg. 2 fm sammen * x 6 = 6 masker i alt
Klip tråden lidt lang og ri nedefra og op i de yderste maskeled rundt, stram til og hæft
Klip en lille næse i orange filt. Sy øjnene, næsen og ”knapperne” fast. Sy næsen fast. Broder en lille mund.
Hat: hækles i to farver, men kan selvfølgelig også bare hækles ensfarvet
1. omg. Start med at lave en magisk ring og hækl 6 fm i ringen med farve 1
2. omg. 2 fm i hver maske omgangen ud = 12 masker i alt
3. omg. 12 fm kun i bagestemaskeled
4. + 5. omg. 12 fm – skift til farve 2 i den sidste maske
6. omg. 12 fm – skift til farve 1 i den sidste maske
7. omg. * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 m kun i bageste maskeled
8. omg. * 1 fm, 2 fm i næste maske * x 6 = 18 m kun i bageste maskeled
Hækl 1 fm i første maske på omg. 8 og en km i den næste. Klip tråden og hæft
Halstørklæde – hækles frem og tilbage
1. række Hækl 50 lm - vend
2. række Begynd i 2. maske fra nåle og hækl 49 halvstangmasker tilbage
Hæft enderne
Bind tørklædet rundt om ”halsen” på snemanden