![]() |
Georg møder Otto :) |
Jeg selv er gået i gang med en større oprydning eller måske er det mere en udrydning, så der er nok at se til i den forbindelse. Måske vender jeg tilbage og fortæller lidt mere om den proces senere på året. Jeg er i hvertfald ret begejster allerede og tror jeg denne gang griber det an på den helt rigtige måde ;)
Nu til det som dette indlæg skal handle om - nemlig en ny udgave af den hæklede fugl, der er inspireret af Kay Bojesen. Denne udgave er mere tro mod den orginale træfugl. Det er Annette Heinze, der har lavet opskriften og hun har fået hjælp af Christina Binau Mønster til at redigere opskriften. Annette går meget op i at målene skal stemme overens med orginalerne, så jeg håber i vil tage godt imod denne opskrift, som jeg har fået lov til at dele her på bloggen.
Opskriften kan du hente her: Hæklet fugl
Et lille tips- hvis du hækler med mørker farver kan du med fordel bruge en mørk nylonstrømpe, så man ikke ser fyldet igennem det hæklede - jeg bruger også nogle gange lidt karteuld i det yderste lag fyld, hvis jeg har det i den samme farve som jeg hækler med. Og man sksl selvfølgelig stadig sørge for, at det man hækler ikke bliver for løst ;)